Velkommen Anna, Petra og Oda

Når mand og børn er sendt ud af døren om morgen, er første opgave på min arbejdsdag som regel at svare på beskeder på Instagram, håndtere bestillinger og kommunikere med samarbejdspartnere. Det foregår næsten altid i sofaen med en telefon og en computer. Derfor kan jeg godt kalde sofaen for “min arbejdsplads”. 

Da vi flyttede for halvandet år siden, ønskede vi os en stor ”fin” sofa. Og vi havde sat ekstra mange penge af til ønsket, for det måtte godt være en virkelig lækker en. Vi troede, vi havde fundet den, og dankortet blødte lidt efter købet. Men det skulle vise sig slet ikke at være den rigtige sofa for os, og et lille år senere var den sendt videre til nye ejere.

Den var rigtig flot, og fin at sidde oprejst i. Men den var elendig at flyde i og ryghynderne skulle hele tiden “puffes op” for ikke at se flade og maste ud.

Første møde med Anna, Petra og Oda

Hvad gør man så? Man tager selvfølgelig på rundtur igen og kigger på en ny sofa. Denne gang havde vi totalt droppet kriteriet “fin” og gik i stedet efter “flot og komfortabel”. Vi havnede i Sofacompany’s store showroom på Amager og forelskede os i Anna. Hun flyttede hurtigt hjem til os sammen med to af sine søstre, og dem er vi blevet rigtigt gode venner med: Puffen Petra og tæppet Oda. 

Sofaen er super behagelig med god siddekomfort og alle muligheder for at flyde, putte, sidde og ligge. Med puffen kan Anders sidde godt med benene på den, mens jeg ligger på langs op af ham. Se sofaen her.

Puffen er også perfekt til børnene. Der bliver klatret, leget eller bare siddet eller ligget for at se fjernsyn. Se puffen her. 

Til at ramme det hele ind gør tæppet god figur. Jeg er flere gange stødt på stilen på Instagram, men til høje priser. Her fik vi noget, der næsten er et helt kunststykke i sig selv, og som var til at betale. Se udvalget af tæpper hos Sofacompany her.

Selvom tæppet faktisk er den mindste version, er det bestemt stort nok. Sofaen står på tæppets ene side, og se hvor langt, det alligevel når ud.  

Samme sofa – forskellige udtryk

Sofaen har en ret cool feature: Den kan skifte udseende. Eller for at være mere præcis: Man kan skifte betrækket, som fås i flere forskellige udgaver.

Jeg købte et ekstra sæt med, om som I kan se, er udtrykkene vidt forskellige. Det tager en lille time at skifte rundt og kræver hverken særlige evner eller værktøj. Det er helt genialt for sådan en som mig,  hvor der helst skal ske noget nyt hele tiden. Nu er jeg ikke nødt til at skifte sofa en gang om året. Nu kan jeg i stedet skifte betræk, når jeg får lyst og vupti, så har vi en helt ny sofa.

Her ser I nogle billeder fra processen samt de færdige resultater. I kan også se flere billeder fra “forvandlingsprocessen” på Instagram.

Det stribede betræk hedder “Straight Latte Black” og det hvide “Maya Cream”. Men som nævnt findes der flere muligheder, og I kan se udvalget på Sofacompany’s hjemmeside

Hvad med prisen?

En meget væsentlig fordel ved at handle hos Sofacompany er, at dankortet ikke bløder nær så meget. Den samlede pris for Anna, Petra og Oda er lige omkring 15.000 kr., og jeg føler virkeligt, vi har fået noget for pengene uden at gå på kompromis med noget som helst. Designet er friskt, fleksibiliteten er i top i form af de udskiftelige sofabetræk – der kun koster 1.500 kr. pr. sæt – og brugsværdien er lige i øjet. Se alle sofaer med aftageligt betræk her.

Deres hjemmeside er rigtig god til at skabe sig et overblik over de mange muligheder. Men sørg også for at besøge et showroom. Det er allermest vigtigt, at sofaen er rar at være i, og dér er man altså nødt til at prøve sig frem. 

  Dette blogindlæg indeholder reklame for Sofacompany