Workshop 5. maj 2024 | Flisebord

2.500,00 kr.


Kom og vær med til en hyggelig og lærerig workshop, hvor du kan få dit helt eget flisebord med hjem.

Til workshoppen vil vi gennemgå de forskellige værktøjer og materialer, der skal bruges, for at bygge et flisebord. Du vil lære hvordan, man bruger en fliseskærer, en fugepistol, hvordan man fuger, og hvilket produkt der er godt, for at rengøre sit bord efterfølgende.
Med de teknikker, vi bruger, vil du kunne gå fra workshoppen og selv kaste dig ud i at bygge flere flisemøbler. Måske du har mod på en køkkenbordplade efterfølgende. Man har rig mulighed for at stille spørgsmål til alle de møbler, jeg har bygget.

Bordet, vi laver på denne workshop, er 100×40 cm Du kan selv være med til at vælge farven på bordet, ud fra de lagerførte farver, og jeg sørger for alle materialer, frokost og hyggelig stemning.

Workshoppen varer ca 5 timer og afholdes i et studie i Rødovre. Du vil få en bordplade med hjem. Der vil være mulighed for at tilkøbe bordben. Man kan både vælge mellem høje og lave, så du bestemmer selv, om bordet skal bruges som sofabord, skrivebord eller et konsolbord.

Når du har tilmeldt dig, sender jeg en mail og fortæller lidt om mulighederne for valg af flisefarve og evt. bordben.


Jeg håber du har lyst til at deltage i denne hyggelige workshop sammen med mig og en masse andre seje deltagere.
-
+
Bordben er ikke inkluderet i prisen. Prisen refunderes ikke i tilfælde af sygdom eller anden fravær hos deltageren. Workshoppen gennemføres ved minimum 4 deltagere.